Indhold
Hvad er DMAA?
DMAA er en forkortelse for stoffet 1,3 dimethylamylamine, som er en organisk forbindelse med mange navne. Det er også kendt som 1,3 dimethylpentlamine, 1,3 dimeth, methylhaxaneamine, Geranamine, og geranium olie / ekstrakt. DMAA er en effektiv stimulans og populær ingrediens i kosttilskud, der kan hjælpe dig med at levere bedre præstationer i træningscentret og endda forbrænde nogle fedt.
Hvor kommer DMAA fra?
DMAA er kemisk produceret. Nogle hævder, at stoffet også findes naturligt i olien i geranium planten. Traditionelt set har denne plante været værdifuld i parfumeindustrien, fordi den indeholder utallige duftnuancer. Mange rapporter tyder dog på, at DMAA faktisk ikke eksisterer i geranium olie og den mængde, der findes i kosttilskud, stammer fra syntetiske kilder.
Fordele ved DMAA
DMAA er en effektivt stimulant af centralnervesystemet og kan derfor både anvendes som pre-workout kosttilskud og som fatburner.
DMAAs fordele ved styrketræning.
DMAA øger blodtrykket uden at øge hjertefrekvensen. Selv om dette måske ikke lyder ideelt for kroppens ydeevne, kan det faktisk være effektivt under træningspas. At begrænse blodgennemstrømningen er nemlig en effektiv måde at stimulere muskelvækst med en lavere intensitet.
DMAAs fordele ved fedtforbrænding
Der er nogle beviser for, at kosttilskud indeholdende DMAA kan være effektive, når de anvendes som en fedtforbrænder. Når stoffet kombineres med andre stimulatorer, såsom koffein, kan de tilsammen nedsætte kropsvægten, fedtmængden og appetitten. Dette er undersøgt i videnskabelige studier overfor placebo præparater og forskellen var signifikant. Det blev konstateret, at fedtforbrændingen steg med 169% sammenlignet med placebo og stofskiftet steg med 35% sammenlignet med placebo.
DMAAs bivirkninger
DMAA er for nylig blevet centrum for kontroverser og spørgsmål om stoffets sikkerhed er blevet rejst, hvilket er et resultat af nogle eksempler, hvor folk har indtaget store mængder DMAA og haft alvorlige bivirkninger og sågar dødfald er blevet sat i forbindelse med brugen af stoffet. Stoffet er ikke undersøgt til fulde, men de videnskabelige studier, der eksisterer på nuværende tidspunkt, kommer med ingen indikation af så voldsomme bivirkninger som stoffet sættes i forbindelse med. Ved moderate doser kan stoffet derfor indtages forholdsvis sikkert.
Enkelte benytter sommetider DMAA som stoffer til fester i kombination med alkohol. I sådanne tilfælde har der været rapporter om bivirkninger såsom hovedpine og kvalme. Sammen med alkohol har DMAA også været forbundet med hjerneblødninger.
Den kemiske struktur af DMAA ligner amfetamin. Det er derfor muligt, at den kan give en positiv doping test i visse situationer. Dette er noget at huske på, hvis man benytter sig af DMAA og bliver checket rutinemæssigt for narkotika misbrug.
– Jack3D – det mest velkendte produkt indeholdende 1,3 dimethylamylamine
DMAA gjort ulovligt?
Det hele startede med, at det amerikanske militær, som et forebyggende middel, gjorde brugen af stoffet forbudt. Senere hen er det blevet forbudt at handle, distribuere eller importere produkter indeholdende DMAA og andre lign. stimulanser, da det som før nævnt er blevet sat i forbindelse med bivirkninger af alvorlig karakter. I Danmark har fødevarestyrelsen gået ud offentligt og advaret om brugen af DMAA og specielt produktet Jack3d, som ellers havde opnået en vis popularitet blandt træningsfolk i Danmark. Det er i dag utrolig svært at finde produkter der indeholder stoffet. Derudover bør det også nævnes, at DMAA er forbudt i visse sportslige sammenhænge.
Alternativer for DMAA?
Mange har udtrykt deres utilfredshed over, at DMAA er blevet forbudt. Der er ingen grund til bekymring, da der findes mange pre-workout produkter uden indhold af DMAA som også kan virke som potente træningsboostere. Af disse produkter kan blandt andet Craze nævnes. Craze er på meget kort tid blevet et utrolig populært pre-workout produkt. Hvis man er i tvivl om hvilke andre kosttilskud, som man ikke bør undvære for at opnå maksimale træningsresultater, kan man læse kom-i-form.dk’s kosttilskudsliste
Leave a Comment
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.