Kom-i-form.dk anbefaler: Køb dine kosttilskud hos Bodylab
- Danmarks største webshop med salg af kosttilskud.
- God kundeservice og hurtig levering.
- Størst udvalg af smagsvarianter.
Nogle kosttilskud er mere nødvendige end andre. Der er her lavet en liste over de forskellige kosttilskuds nødvendighed, deres indhold, effekt og hvornår man skal indtage dem.
Mest nødvendige:
Valle proteinpulver / Weightgainer – Er produkter, der gør det meget nemmere at få nogle hurtigoptagelige proteiner efter træning, hvor kroppen har allermest brug for næring. Valleprotein indeholder et højt indhold af de essentielle aminosyrer. Weightgainer er valleprotein tilføjet kulhydrater – kulhydraterne får insulinniveauet i kroppen til at stige og øger derfor optagelsen af proteinerne. Valle proteinpulver / Weightgainer indtages efter træning. Du kan læse mere om proteinpulver eller læse mere om Weight Gainer her
Weightgainer kan også bruges som måltidserstatter, hvis folk har svært ved at spise nok til at tage på
Fiskeolie – Er et kosttilskud, der Indeholder omega 3 fedtsyrer. Omega 3 er essentielle fedtsyrer, der skal tilføres via kosten. Kroppen kan nemlig ikke selv danne disse meget vigtige fedtsyrer. Fiskeolie er med til at mindske risikoen for en masse sygdomme. Samtidig har det en gavnlig effekt hvis man indtager det sammen med store mængder protein. Det er derfor bedst at indtage fiskeolie efter træning. Læs mere om fiskeolie her
Multivitaminer – Er et vitamintilskud, der kan have en præstationsfremmende effekt, mindske muskelømhed og have en helbredsmæssig effekt (hvis man ikke allerede får dækket sit vitamin og mineral behov) Tilskuddet kan indtages om morgenen sammen med ens morgenmåltid og multivitaminer kan købes her
Kreatin – Er et produkt, der har en præstationsfremmende/ muskelopbyggende effekt ved at gå ind og påvirke ATP-CP energisystemet. Det gør, at der går længere tid før du vil opleve træthed, og det vil derfor være muligt at tage et par ekstra gentagelser i dine sæt. Kreatin er en af de eneste kosttilskud som har en dokumenterede virkning uden at have nogen som helst former for bivirkninger. Kreatin kan indtages både før og efter træning sammen med en proteinshake – Læs mere om kreatin her eller køb kreatin her
Mindre nødvendige:
Koffein – er et kosttilskud, der giver dig energioverskud og øger præstationen. Man kan både benytte det for at komme igennem et plateau eller hvis man mangler noget ekstra energi for at komme igennem træningen. Produktet er ideelt under vægttab hvor mange føler de er uden energi. Det tages inden træning og kan købes her
Beta alanine – er et kosttilskud, der kan øge musklernes indhold af carnosin, hvilket forbedrer præstationsevnen under hårdt anaerobt arbejde (styrketræning). Det anbefales at man indtager det sammen med kreatin, fordi effekten derfor bliver mere mærkbar. Eneste bivirkning er, at man vil opleve en prikken i huden. Læs mere om beta alanine her
D-vitamin – Er et vitamintilskud, der øger immunforsvaret, styrker knoglerne og nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme. Folk der bor i norden har oftest mangel på D-vitamin på grund af mangel på solllys. D-vitamin Indtages om morgenen sammen med ens vitaminpille og kan købes her
Natron – Er et forholdsvis overset kosttilskud, der kan have en præstationsfremmende effekt ift. intensivt cardio der varer mellem 1-7 min. Det kunne for eksempel være løb, roning eller svømning. Problemet med natron er at store mængder kan give mavesmerter. Indtages inden træning.
BCAA – er et produkt, der indeholder 3 af de 8 essentielle aminosyrer. Disse 3 aminosyrer er ekstremt vigtige i forhold til muskelopbygning. BCAA er specielt et smart produkt, hvis man er igang med et vægttab. Mange dyrker cardio om morgenen på tom mave, når de vil tabe sig. Dette er dumt fordi kroppen bare tager energien fra ens muskelmasse. Derfor er det en god ide at indtage noget BCAA inden, så man undgår unødigt vægttab. Det kan også indtages både før og efter træning sammen med proteinpulver. Du kan læse mere om BCAA her eller købe BCAA her
Lavest nødvendige/Ubrugelige:
L-Glutamin, Taurin, Arginin, Leucin – Er alle aminosyrer der kan have en muskelopbyggende effekt. Grunden til disse er lavest nødvendige, er fordi proteinpulver og andre proteinkilder allerede indeholder disse aminosyrer i store mængder, og det derfor sjældent kan betale sig at tilføje som supplementer til ens øvrige kosttilskud. Indtages enten inden eller efter træning og kan købes her
ZMA – Er et produkt med beroligende effekt, hvilket giver dig bedre søvn. Der er også nogle der hævder, at produkt kan øge mængden af fri testosteron i blodet. Et postulat der (desværre) ikke kan bekræftes med videnskabelig evidens. Mange oplever også øget sexlyst når de indtager produktet.
CLA – Er et produkt der indeholder en stærk antioxidant, hvilket kan forbedre kolesterolværdierne. Der er også nogle der hævder, at produktet kan øge forbrændingen.
Naturlige ”fatburners”, Naturlige ”testosteron boosters” – Selvom det lyder godt, må man desværre sande at hvis et sådan produkt er lovligt/naturligt, har det ingen gavnlig effekt. Nogle mennesker vil opleve fremgang ved at indtage disse produkter, men det vil enten være placebo eller fordi de ”naturlige” produkter alligevel ikke har helt rent mel i posen.