Vi giver dig her en guide, der skal hjælpe dig med at få et indblik i, hvad BMI er for noget, og hvordan du kan blive klogere på emnet og bekæmper fedme og undervægt.
BMI giver dig et indblik i, hvorvidt du er overvægtig, normalvægtig eller undervægtig. Der er dog en enkelt ting, du lige skal have for øje, som gør BMI-konceptet lidt oversimplificeret, men det kigger vi på senere.

Hvad betyder BMI?

Body Mass Index er en måde at måle, hvorvidt du er undervægtig, normalvægtig eller overvægtig baseret ud fra de tal, du får, når du dividerer din vægt med din højde, der laves om til et decimal, der er divideret med 10. Sidstnævnte sættes i anden. Det betyder, at man kan få et regnestykke, der ser således ud:

(Vægt:) 55/(højde:)1,6². På den måde kan man se, at man har en BMI på 21,48. Og hvad betyder det så, at man har et BMI, der er 21,48? Det er ensbetydende med, at man har et BMI, der er normalvægtigt.

Her er en oversigt over, hvordan BMI-skemaet ser ud. BMI-skemaet er de kategorier, der findes inden for BMI-universet, og som definerer, hvorvidt man er undervægtig, overvægtig og så videre.

• Man er undervægtig, når man har en samlet BMI-score på under 18,5.
• Man er normalvægtig, når man har en samlet BMI-score på mellem 18,5 og 24,9.
• Man falder ind under kategorien præ overvægtig, når man har en samlet BMI-score på 25,0-29,9.
• Man klassificeres som værende overvægtig klasse 1, hvis man har en samlet BMI på 30-34,9.
• Overvægtig klasse 2 definerer man som, hvis man har en samlet BMI på 35-39,9.
• Slutteligt er der overvægtig klasse 3, som er ens betegnelse, hvis man har en samlet BMI-score på over 40.

Det er den internationale sundhedsorganisation, WHO, der har navngivet de forskellige kategorier. For ikke så mange år siden var der andre kategorier, som gik under navnene undervægtig, normalvægtig, overvægtig, fed og ekstremt fed.

Før internettets fremkomst var det kutymen, at man selv regnede sit gennemsnit ud ved hjælp af lommeregner og lignende, men det er ikke nødvendigvis den eneste måde at gøre det på. Du kan selv regne dit BMI ud hurtigt og nemt gennem computeren, og det kan du tilmed gøre her hos os.

Opfinderne af BMI-skemaet

Det var den belgiske matematiker og sociolog Lambert Adolphe Jacques Quetelet, der opfandt BMI-metoden tilbage i begyndelsen af 1800-tallet. Egentlig var hans intention, at han ville nærstudere den ”normale mand”, hvilket så fik ham til at lave en definition af, hvordan den normale mand så ud rent vægtmæssigt. Han skabte selv en metode, hvorpå man kunne komme frem til, hvad en normal mands kropsmasseindeks var.

Godt 150 år senere kom Ancel Keys på banen og leverede et studie af overvægt og brugte Lambert Adolphe Jacques Quetelets metoder i sin opgave. Keys skrev, at han var inspireret af Quartelet og kaldte hans nye måde at gøre tingene på for ”body mass index”.

Det imponerende og fascinerende er, at metoden stadig den dag i dag tages i brug blandt menigmand, læger, sygeplejersker og lignende verden over.

Opsummering af BMI-formlen

BMI er ens resultater af, hvad man får, når man følger ovenstående regnestykke. Det er altid vigtigt at have én tommelfingerregel i hovedet: Man skal veje cirka 10 kilo mindre end ens højde minus 100, hvis man er over halvanden meter høj. Det vil sige, at hvis man eksempelvis er 189 centimeter høj, vil det være optimalt at veje omkring 79 kilo.

Alternativt kan du fjerne ettallet fra højden, således at der står 89 som din højde. Og så skal du egentlig bare veje 10 kilo mindre end det. Det er en sikker BMI-vinder hver gang.

Den gode BMI-formel er nem

Kommer du under en højde på 150 centimeter, vil det se mindre fordelagtigt ud for dig, fordi du på den måde er nået en skæregrænse, hvor du skal være tættere på din højde i forhold til den vægt, du besidder.

I ovenstående eksempel får man en BMI på 22,12. Er man 2,5 meter høj og vejer 140 kilo, får man et BMI på 22,4.  Det samme kan i øvrigt siges, hvis man vejer omkring 15 kilo under ens højde, så er man også altid på den normale side af BMI’et, medmindre vi kommer under de 150 centimeter – så skal man helst være i nærheden af 50 kilo.

Det er derfor fordelagtigt, at man i hvert fald nogenlunde følger sin højde i vægt.

BMI-skemaets popularitet boomer

Der er flere og flere, der synes, det er – for nu at blive i terminologien – fedt at måle sit BMI. Det skyldes først og fremmest det store fokus, der er på, at man lever et sundt liv.

Det er vigtigt, at alle mennesker får et så godt liv som muligt, hvor man tager hånd om sig selv og sikrer, at man er tilfreds med den krop, man har og ikke går rundt og føler, at man vejer for meget.

Samtidig er der også med fitnessverdenens popularitet kommet en øget eksponering af sundhed og god kost, hvilket også tydeligt ses på de sociale medier. Her må man næsten for alt i verden ikke vise, at man spiser fed mad fra McDonald’s og KFC, men at man i stedet holder sig til havregryn med skyr, inden man tager et smut forbi fitnesscenteret.

Flere steder med sund mad

Der er flere store koncerner, der brander sig selv på at være sunde – disse inkluderer blandt andet Joe and the Juice, Olioli, MAUI CPH samt mange veganer-steder og lignende. Nogle af de mest populære former for mad at dele på Instagram er avocado, salat, jordbær, sushi med flere.

Det er også okay at dele madoplevelser, der involverer burgere og pizzaer. Det skal bare være ”de rigtige” burgere og pizzaer, og dem finder man oftest på high-end restauranter. Også her er der garant for, at maden er noget sundere, end de er, hvis man tager på MAX Burger, Dominos Pizza eller Burger King.

Vær OBS på følgende, når du måler BMI-formlen

Det hele er ikke så ligetil og sort/hvidt, når man måler BMI. Det er det ikke, fordi BMI kun kigger på én ting, og det er ens BMI-resultat.

Men bag resultaterne gemmer der sig en anden historie. Det er muligt, at man eksempelvis får en BMI-score på 30, men hvad siger det reelt om, hvorvidt man er overvægtig eller ej? Ikke nødvendigvis altid noget.

Årsagen heri skal findes i det faktum, at der er nogle mennesker, der har masser af muskler og ikke et væld af fedtdepoter. Det gør, at hvis man har masser af fedt på kroppen, så er det værd at overveje, om man skal gå ned i vægt og måske tage en slankekur.

Men hvorfor skulle en person, der har en BMI på 30, og som næsten er lutter muskler, gå ned i vægt? Det giver ingen mening. Det er her, BMI’en for alvor støder på sine begrænsninger. I den amerikanske fodboldliga NFL er der en spiller ved navn Marshawn Lynch, som vejer 98 kilo og er 180 centimeter høj. Ved hjælp af BMI’en, og hvis man kun kiggede på den, ville man hurtigt konkludere, at han var overvægtig. Sagen er bare den, at den nævnte NFL-spiller næsten ikke besidder andet end muskler. Jo større muskler, man har, jo lavere fedtprocent besidder man.

Det er også noget, der er vigtigt: Hvor mange procent fedt man besidder. Det er derfor en god idé, at man også kigger på andet end bare BMI’en, for hvis man er et muskelbundt, kan det hurtigt ligne, at man er overvægtig, hvis ikke man vidste bedre og kun kiggede isoleret på BMI’en.

Af andre atleter kan Muhammed Ali nævnes, som havde en BMI på 25,7, hvilket gør, at han havner i præ-overvægtig-kategorien.

Sådan måler du børns BMI

At måle børns BMI er ikke det samme som at måle voksnes BMI. Det vil sige, at metoden ganske vist er den samme – det er nøjagtigt det samme regnestykke, som man laver, når man måler voksnes. Forskellen er bare, at man ikke kigger så meget på selv resultatet fra et BMI-perspektiv, man kigger i stedet på gennemsnittet.

Det er sådan, at hvis man er blandt de laveste 5% af andre børn, er man undervægtig, mens man skal være på 95% af gennemsnittet eller derover, før man falder ind under kategorien fed. Er man mellem 85 og 95%, betragtes man som svært overvægtig. Alt mellem 5 og 85% anses som værende normalt, og det er særligt omkring 50%, at vægten er, som den skal være.

BMI for mænd og kvinder i Danmark og USA

Når det kommer til mænd og kvinders BMI i Danmark, er der ikke blevet lavet specifikke undersøgelser om det. Man ved dog, hvor vi i Danmark rangerer i forhold til resten af Europa, og her ser det godt ud. Vi er den befolkningsgruppe, der har den mest normale kropsvægt. Det kom en undersøgelse foretaget af Eurostat i 2016 frem til.

I USA er tallene noget mere bekymrende. I 2016 kom en undersøgelse af National Health and Nutrition Examination Survey nemlig frem til, at mændene i USA har et gennemsnitligt BMI på 29,1. Kvindernes BMI lå på 29,6. Det er en stigning fra 27,8 hos mænd og 28,2 hos kvinder tilbage i 1999.

Sådan får du et lavere BMI

Først og fremmest skal vi lige finde ud af, om du er muskuløs, eller om du har lidt for høj en fedtprocent. Det er nok de færreste, der vil have mindre synlige muskler, medmindre det selvfølgelig tager helt overhånd.

Er man derimod lidt for overvægtig, er det i teorien simpelt nok, men noget helt andet i praksis: slankekur. Dit BMI skal gerne være så normalt som muligt, hvis ikke du har helt vildt mange muskler. Det er vægttab, der er vejen frem, hvis du vil have et bedre BMI, men det er selvfølgelig nemt at sige, at man bare lige skal tabe sig, at man bare lige skal tage på slankekur.

Hvis man er syg, er det ikke bare lige noget, man gør. Fedt er noget, man godt kan få fjernet, men det kræver en aktiv indsats fra en selv, som kun du kan finde frem til. Og der er ingen, der skal stresse dig eller sige, at du skal gøre dit eller gøre dat – det er dig, der er kilden og har nøglen til at løse problemet.

Løsningen findes indefra

Men et problem findes kun, hvis man selv mener, det er et problem. Hvis du har et for højt BMI, men ikke selv føler, at du er overvægtig, og du heller ikke synes, det går dig på, skal ingen fortælle dig, hvad du skal gøre. Det er også noget, der er helt op til dig selv.

På samme måde er det, hvis du vil have et højere BMI, fordi du har et lavt BMI og falder ind under kategorien ”undervægtig”.