Indhold
Hvad er vægtløftersko?
Vægtløfters sko er skoen som vægtløftere bruger. De er at sammenligne, med alle andre sportssko der er lavet specielt til sporten – tænk; fodboldstøvler, golfsko og atletiksko. En sko der er konstrueret med det formål, at løfte atletens niveau i den pågældende sportsgren. For vægtløftere er skoen en absolut nødvendighed, som også 100m løberen vil tænke om sin atletiksko.
Hvordan er skoen udformet?
Skoen er generelt bygget med en forhøjning af hælen. Denne forhøjning af hælen giver mere fordelagtige vinkler, når man lander i bunden af et træk og et stød. Derudover giver den også bedre vinkler i squat – som er hjælpeøvelse nr 1, når man laver vægtløftning.
Derudover er skoen bygget med en meget hård og solid bund. Dette giver en sko der er meget stabil når man squatter og udfører de olympsiske løft, som selvsagt er super vigtigt for at kunne overføre mest mulig kræft til løftene – som naturligvis gør at man kan løfte tungere, som vægtløftning går ud på. De fleste der får et par vægtløftersko på for første gang, vil hurtigt kunne mærke den gode forskel i forhold til hvor stabilt man står når man træner, samtidig med at man kan genere mere power.
Hvilke mærker laver vægtløftersko
Der er en del forskellige sportsmærker der laver vægtløftersko i dag. Den helt store sko producent på VL sko markedet er helt klart Adidas. De har lavet en masse fede sko, og er klart det mest bruge mærke. Af modeller kan nævnes den nye Leistung 16, samt klassikere som AdiPower, Power perfect og Ironworks. Adidas har i generationer været med helt fremme hvad angår sko til vægtløftningen.
Nike er også med på vægtløftersko. De har en model, kaldet Romaleos som pt. er i 3. generation. Romaleos får meget ros af folk der har haft købt dem, men der er pt. ikke så mange forhandlere i Danmark. Romaleos fås i mange farver, modsat Adidas som kun har en eller få farver pr. model.
Der er også mindre mærker som Do-Win, Inov-8 og By Moxy der laver vægtøftersko, og Reebok har tilmed også lavet en vægtløftersko, de desværre har valgt at kalde Crossfit Lifter.
Er man seriøs med sin træning, er en vægtløftersko nødvendig.
Hvornår skal jeg bruge skoen?
Er du vægtløfter, ville jeg bruge skoen på alle øvelser jeg laver. Alt man laver har relation til sin vægtløftning, og derfor kan man lige så godt have dem på. Som styrkeløfter ville jeg bruge dem til squat og måske bænkpres, da hælen kan hjælpe nogle med at lave et bedre opspænd. Træner man for muskelmasse ville jeg bruge vægtløftersko på alle forlårs dominerede øvelser, samt dødløft for at aktivere lidt mere lår.