Når der skal trænes, er det vigtigt at have det rette udstyr. For hver træningsform er der en række ting, der er essentielle for opnåelse af det maksimale udbytte.
Det rette træningstøj er komfortabelt, svedtransporterende og forhindrer én i hverken at fryse eller have det for varmt. Hvordan skoene skal være, varierer alt afhængigt af hvilken træningsform der er tale om. Løbesko skal være lette og fjedrende, mens dine vægtløftersko ikke skal være stødabsorberende – i forbindelse med denne specifikke træningsform er det vigtigt, at skoen sikrer en fast og stabil position for kroppen under hele træningen.
Træningsbukser kan være enten stramme eller løse – igen er det vigtigt, at den individuelle person finder frem til, hvordan han eller hun føler sig bedst tilpads under sine udfoldelser. Shorts er en mulighed, når træningen foregår indendørs, i sommerperioden eller under varmere himmelstrøg.
Når det kommer til overdelen, kan det være en god idé at kombinere to dele, således at temperaturen kan tilpasses. En top eller t-shirt kan med fordel sammensættes med en jakke eller ligninde, som kan bruges i begyndelsen og slutningen af træningen for at undgå at kroppen bliver kold.
For kvinder kan det være behjælpeligt med en sports-bh, der holder barmen ind til kroppen.
Et andet vigtigt aspekt at holde sig for øje i forbindelse med træning er kost. Der findes et hav af særlige produkter til anvendelse i forbindelse med træning – proteinpulver, energidrikke, proteinbarer, kosttilskud etc. Nogle motionister sværger til disse specialdesignede produkter, mens andre har en tilgang til træningskost, der går på en større eller mindre tilpasning af dagligdagens madvaner. Her findes der en lang række af religioner, som hver især har en særlig opfattelse af, hvordan forholdet mellem kulhydrater, proteiner, fedt og så videre skal være.
Forskellige former for smoothies er populært hos mange, da denne drik er både nem at producere, lækker at indtage og ikke mindst sund. Har man en blender, kan man komponere en smoothie, der passer til lige netop den sammensætning af vitaminer, kulhydrater, proteiner og fedt, som man har brug for. Tidligere bestod smoothies oftest af forskellige fugttyper, men det er blevet mere og mere almindeligt også at tilsætte grøntsager i drikken. Gode grøntsager at putte i sin smoothie er eksempelvis broccoli, spinat, agurk, selleri og avocado, som giver den bløde og ja, smooth, konsistens, vi alle elsker at mærke i munden. Man kan også tilsætte krydderurter som persille eller mynte. Desuden er kokosmælk en vidunderlig ingrediens også her, ligesom juicen fra gulerødder kan give en blød, næsten flødeagtig rundhed. Hvis man er til det stærke, er chili eller ingefær fantastiske.
Leave a Comment
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.